Arbejdet med at sikre trivsel

I Aalborg Kommune vil vi, at alle børn skal trives. Derfor arbejder vi med en opsporingsmodel, der skal være med til at sikre, at vi tidligt får øje på de børn, der ikke trives - både tidligt i problemudviklingen og tidligt i barnets liv.

Modellen udspringer af Socialstyrelsens forskningsprojekt omkring opsporingsmodellen.

Opsporingsmodellens fire metoder:

• Trivselsevalueringer
• Dialogmøde
• Den gode overgang
• Faglig sparring (forventes klar 2020)

Trivselsevaluering

Med opsporingsmodellen evaluerer vi trivslen hos alle børn i alderen 0-6 år to gange årligt. Trivselsevalueringerne foregår ved, at de ansatte, som er tættest på barnet, først individuelt og herefter i dialog med de øvrige ansatte omkring barnet – for eksempel medarbejderne på barnets stue – evaluerer barnets trivsel.

Når vi trivselsevaluerer børnene, placerer vi dem i tre positioner.

De tre positioner i trivselsevalueringerne er:

• Trivsel
• Ekstra opmærksomhed
• Bekymring

Evalueringen registreres i det digitale system Hjernen & Hjertet. Desuden tilføjes en kort note, som begrunder evalueringen, i fald trivslen evalueres til at være i ekstra opmærksomhed eller bekymring.

Uanset hvordan barnet positioneres, vil forældrene få besked. I tilfælde af ekstra opmærksomhed eller bekymring vil vi kalde ind til et dialogmøde med forældrene. Der er også mulighed for at indkalde tværfaglige samarbejdspartnere fra Center for Børns Udvikling til dialogmøderne. Det er op til de enkelte institutioner, hvornår på året de 2 trivselsevalueringer foregår.

Dialogmøder

Hvis et barn trivselsevalueres i ’ekstra opmærksomhed’ eller i ’bekymring’, vil vi altid indkalde til et dialogmøde.

Dialogmødet kan også være aftalt på grund af konkrete observationer fra forældrene eller andre, der giver grund til at tale om barnets trivsel.

Det er vigtigt for os, at vi så tidligt som muligt inddrager forældrene til barnet. Det er forældrene, der kender barnet bedst, og de er en vigtig ressource, når vi sammen skal finde gode løsninger på, hvordan vi kan hjælpe barnet.

Med dialogmødet sikrer vi, at andre perspektiver på barnets trivsel kommer i spil, og det styrker et nuanceret afsæt for sammen at forbedre barnets trivsel.

Til dialogmødet kan det enten være fagpersoner fra barnets hverdag og forældrene, der deltager, eller man kan også vælge at invitere andre fagpersoner ind som for eksempel indsatspædagog, fysio- og ergoterapeut eller psykolog fra Center for Børns Udvikling.

Overgangbeskrivelse 

Hvis et barn trivselsevalueres i ’ekstra opmærksomhed’ eller i ’bekymring’ skal det tilbud, som barnet kommer fra, udfylde en såkaldt overgangsbeskrivelse, som gives videre til det tilbud, barnet overgår til.  Det kan f.eks. være ved skift fra et dagtilbud til et andet eller ved overgang til skole.

I overgangsbeskrivelsen skrives vigtig viden om barnet, som det nye tilbud kan bruge til at tage godt imod barnet.

Forud som videregivelse af overgangsbeskrivelse indhenter vi samtykke hos forældremyndigheden til at videregive informationer fra ét tilbud til et andet.

Alt information og materiale om opsporingsmodellen kan du finde på Aalborg Kommunes hjemmeside.